Walk & Talk terapi
I et psykodynamisk perspektiv
Walk and Talk-terapi i smukke omgivelser
Som psykoterapeut i Skive bruger jeg de fantastiske smukke omgivelser, vi har til rådighed omkring os.
Walk and talk terapi inviterer til, at vi kombinerer naturens helende og terapeutiske egenskaber med kroppens behov for motion og luft. Det handler om at skabe bevægelse – både fysisk og psykisk.
Det kan være svært og grænseoverskridende og komme i terapi og åbne sig for et menneske, man ikke kender.
Forestil dig, at du går i Skives smukke inviterende natur samtidig mens du er på opdagelse i dit eget liv, handlemønstre eller noget, der volder dig besvær i dit liv. Det er her jeg kommer ind i billedet. Jeg skaber et trygt og nærværende rum imellem os, som kun er dit.
Det psykodynamiske blik
I psykodynamisk terapi arbejder vi med ubevidste processer, relationelle mønstre og indre konflikter. Gennem Walk and Talk får du mulighed for at udforske disse temaer i en mere afslappet og naturlig ramme, hvor den fysiske bevægelse ofte kan gøre det lettere at åbne op og komme i kontakt med følelser og erindringer.
Hvorfor Walk and Talk?
Bevægelse kan mindske indre spændinger og psykologiske forsvar
Naturen kan virke beroligende og støtte evnen til selvrefleksion
At gå side om side kan mindske følelsen af konfrontation og styrke den terapeutiske alliance.
Hvem kan have gavn af Walk and Talk-terapi?
Walk and Talk-terapi i et psykodynamisk perspektiv kan være særligt relevant for dig, som:
- Oplever stress, indre uro eller overbelastning
- Har svært ved at være i klassiske samtalerum og trives bedre i bevægelse
- Ønsker at arbejde med relationelle temaer, lavt selvværd eller gamle mønstre
- Har oplevet tab, svigt eller længerevarende følelsesmæssige belastninger
- Er nysgerrig på dine ubevidste mønstre og ønsker dybere selvindsigt
Selvom omgivelserne er uformelle, er samtalen stadig forankret i et fagligt og terapeutisk rum. Det psykodynamiske fokus forbliver centralt – vi undersøger relationer, følelser og mønstre, som har rod i tidligere erfaringer og som måske stadig præger dit liv i dag.
Er du nysgerrig?
Kontakt mig for en uforpligtende forsamtale om, hvordan Walk and Talk-terapi kunne se ud for dig.